Vaskeanlæg

At vaske med et vaskeanlæg, er en yderst effektiv metode til at få rene vinduer. Men ikke kun vinduer har gavn af den metode. Også solceller, reklameskilte, facader, træværk o.lign. vasker vi rene på den måde. Vores vaskeanlæg fungere ved at en blanding af postevand og regnvand renses gennem et filtersystem, så det til sidst ender med 100% renset vand, frit for kalk, partikler og skidt.

Vi varmer derefter vandet op til ca. 30 grader hvorefter det bliver ført gennem en slange og tynde lette teleskobstænger op til en blød børste. Vi står sikkert på jorden og kan nå helt op til 16 meter.

Fordelen ved at bruge vaskeanlægget er, at både vinduer og vinduesrammer afvaskes. Når vinduerne er vasket efterlades de til lufttørring. Den allerførste gang kan man ikke forvente et perfekt resultat, da gamle sæberester skal fjernes først. Derimod vil vinduer og rammer fremstå meget flotte ved fremtidige afvaskninger.

Vi bruger vaskeanlæg hos mange af vores erhvervskunder. De får både vasket vinduer og reklameskilte rene. En del af vores privatkunder får også vasket vinduer med anlægget. Mange har solcelleanlæg installeret på tagene. For at få så meget gavn af lyset som muligt, er det vigtigt at solcellerne ikke er dækket med pollen, partikler, fugleklatter m.m. Selv kalkpletter fra postevand hæmmer lyset i at yde det bedste. Renset vand fjerner hurtigt og effektivt alt skidt på solcellerne og i stedet for at klatre rundt på tagene med fare for at falde ned, kan vi stå sikkert på jorden og vaske dem.