Trappevask

I over 30 år har vi udført traditionel trappevask hvor vi starter med at feje trapperne og bagefter vaske dem.

Det er absolut også godt mange steder, men man kan ikke undgå at hvirvle støv op i opgangene når der fejes. Støvet lægger sig fint på trapperne igen og sætter sig på gelænder, karme, vinduer m.m. og forsvinder kun hvis man udfører en hovedrengøring.

Her i vores firma har vi god erfaring med at støvsuge opgange istedet for at feje dem. Vi bruger altid en rygstøvsuger med ergonomisk korrekt sele, HEPA filtre og lavt lydniveau. Vi har støvsugere med enten ledning eller med batteri. Har trappeopgangene ikke strømkontakter, kan vi derfor stadigvæk sagtens støvsuge dem.

Fordelene ved støvsugning:

  • Støv, partikler, skidt, hundehår, pollen m.m. støvsuges op i støvsugeren og bliver der!
  • Rent sundhedsmæssigt er det bedre for trappevaskeren, idet man er fri for at gå rundt i sky af partikler der hvirvler rundt i luften, når der fejes.
  • Vi støvsuger også paneler og spindelvæv.
  • Støvsugede trappeopgange er nemmere at vaske rene.
  • Du sparer penge. Vi oplever ofte at en hovedrengøring bliver udskudt simplethen fordi opgangene er flottere i længere tid.

 

Vi bruger altid svanemærket vaskeplejesæbe og alt efter om det er vinyl, linolium, sten, marmortrapper vi har med at gøre, så bliver der brugt den helt rigtige sæbe.